fredag den 20. august 2010

Farvet kontaktlinser

Spørgsmål: Hvad har Twiligt, Marilyn Manson og Britney Spears til fælles?

Svar: De bruger alle farvet kontaktlinser.

Som udgangspunkt behøver man ikke at være langsynet, eller nærsynet for at kunne gå med kontaktlinser, og effektfulde kontakt linser anvendt i den rette sammenhænge, vil helt sikkert give dine øjne en dramatisk effekt. De er et “must have” for en hver goth, der skal i byen. Og tro det eller ej, så kan de være en billigt og facinerende måde at fremhæve dit udseende, nu når alt det andet er på plads. Prøv at forestille dig at din iris er lige så sort som din pupil, eller at dine øjne, i stedet for at være brune eller blå, ændres til gule katteøjne, eller blod røde. Det kan virklig gøre en forskel.

Farvet kontaktlinser  Farvet kontaktlinser-1

Det du bare skal huske på er at du putter noget ind på dit øje, så det er værd at overveje hvilket mærke du vælger at købe dine kontaktlinser fra, og ikke mindst hvordan du behandler dem, og her tænkes ikke kun på kontaktlinserne, men også dine øjne.

Uanset om du går efter de mere almindelige farver, eller ønsker at folk lægger mærke til dine effektfulde øjne, findes der en lang række designs på market – lige fra Special FX kontakt linser til de mere neutrale kosmetiske linser, som kun påfører en skygge til dine øjne.

Hvor skal jeg købe mine kontaktlinser?

Hvis du overvejer at købe dem på en festival plads, eller en lille skummel butik i tredie sidegade af Gotham City, er der en rimelig sansynlighed for at de ikke være af en særlig god kvalitet, og i værste tilfælde vil du opleve at brugen af dem, har nogenlunde samme effekt som at gå rundt med glasskår i øjnene. Disse linser koster som regel ikke særligt meget, så ud over at du spilder dine penge, vil du med stor sansynlighed også kun have glæde af dine linser i omkring 30 minutter, for aldrig mere at bruge dem.

At købe dem Online, kan være et alternativ, da du ikke behøver at beslutte dig her og nu. Du kan sammenligne priser, se hvilke Online butikker der virker mest oprigtige, (fører mærker som ikke vil ødelægge dine øjne) og ikke mindst hvilke mærker der er de mest populære.

Hvis du har mod på det, kan du også når du møder en der har nogle farvet linser på, spørge hvor de har købt dem, og om de har haft nogle problemer med dem. De fleste elsker at taler om deres udseende, især hvis det videregiver tips, eller drejer sig om at advare mod skræk eksempler.

Den mest sikre, men måske også dyreste måde at købe linser på i Danmark, er at gå til en optikker. Her vil de kunne give dig råd og vejledning, samt undersøge om du behøver styrke i dine linser. Du kan også lade en optikker kikke på dine øjne, og så efterfølgende bruge resultatet når du køber linser online. Mange af Online butikkerne lister dimensionerne op på de linser de sælger.

Hvordan vælger jeg så de rigtige linser til mine øjne?

I nedenstående guide, er nogle forslag hvordan du vælger de rigtige effekter på dine linser.

Jeg vil have folk til at lægge mærke til mine øjne, og jeg vil have at de spørger ind til dem!

Hvis du er udadvendt, dramatisk og godt kan lide at få opmærksomhed, er det bedst med kontrastfyldte farver.

Er din naturlige øjenfarve brun? Vælg så liner i farverne Amethyst, grøn eller turqouise.

Hvis din hud, dit hår og naturlige øjenfarve, ligger i den kolde skala, den blå/røde skala, skal du muligvis gå efter nogle varmere farver, så som f.eks. lysebrun.

Er din hud mørk? Vælg linser med lysere farver. Blå/grønne øjne får helt sikkert opmærksomhed.

Bruger du make-up? Vælg linser hvor farven skille sog ud fra den øjenskygge og mascara du anvender.

Hvis ovenstående muligheder ikke er effektfulde nok til dig, skal du måske gå mere efter de mere seriøse kontrast linser, så som Special Effect der ikke har har nogen pupil, eller er helt hvide, eller har andre effekter, så som katteøjne eller er selvlysende.
Jeg ønsker en neutral effekt, som passer godt til mig, men som alligevel fremhæver mine øjne en smule.

Hvis din naturlige øjenfarve er blå, skal du vælge linser i den grå eller grønne farveskala.

En anden mulighed er en linse som virker forstærkende, og ligger i den blå farveskala. De kan være med til at optegne kanterne på din iris, og giver din naturlige øjenfarve dybte, men ændre den ikke dramatisk.

Hvis din hud, dit hår, make-up og øjenfarve hører til i den varmere del af farveskalaen, skal du vælge de mere varme farver, så som brun. 

   

Skal du bruge linserne i dagslys eller om natten?

Hvornår du forventer at gøre brug af dine farvet linser, har ikke kun betydning for valget af farver, men også hvilken type linser du skal vælge at købe. Hvis du forventer at bruge dem ofte (dagligt) skal du måske gå efter en type linser som er behagelige at gå med – og selvfølge vedligeholde dem ordentligt, fordi de befinder sig på dine øjne i længere tid af gangen. Hvis du derimod har besluttet dig for at du kun ønsker at bruge dem i forbindelse med specielle arrangementer, er udvalget noget større.

Hvilken type linser skal jeg så vælge?

Der findes 4 typer farvet kontaktlinser.

  • Klare kontaktlinser.
  • De linser som har effektfulde farver.
  • Fuldfarvet linser,
  • Og seneste skud på stammen, de lysfiltrerende linser.

Mange af de farvet linser er tilgængelige i det der hedder Plano form (uden visuel korrektion), men fås også til personer med bygningsfejl på øjnene. Endvidere fås de som daglinser til dem som ønsker at skifte linserne ofte, og de mere længerevarende linser.

De klare linser: Disse linser har oftest et blåligt eller grønt skær, som udelukkende skal hjælpe dig med at kunne se linsen bedre, når du skal sætte den ind i øjet, eller du taber den. Da det er en meget lys farve, har den ikke nogen direkte påvirkning af din øjenfarve.

Farvet kontaktlinser-2  coloured-contact-lenses-1

Farvet linser: Disse linser er fuldfarvet, og har mere farve end de klare linser. De har til formål at give en synlig effekt på din øjenfarve, Disse farvetoner anvendes bedst af personer som har øjne der ligger i den lyse del af farveskalaen, og vil have den effekt at øjenfarven bliver mere intens.

Effekt linser: Eller dem der også kaldes kostume/teater linser. Oprindeligt bliver de fremstillet til brug i film, og på teatre, og er nok de mest tilgængelige linser på marked. De vil have den effekt på dig at du hurtigt kan få dine øjne til at ligne dem på en kat, en vampyr eller en Zombie.

Lysfiltrerende linser: Disse er seneste skud på stammen. Disse linser er designet til sportsbrug, og skal kunne fremhæve nogle bestemte farver, så som optisk gul, som også er farven på en tennis bold. Disse linser har ikke nogen direkte effekt på din øjenfarve, og kun være interessante i forbindelse med sport.

Risici

Som udgangspunkt er det ikke forbudt at købe kontaktlinser over internettet i danmark, og i nogen tilfælde er det også en væsentlig billigere løsning. Men der vil altid være en risiko forbundet med at købe linser som du sætter ind på dine øjne.

Sideeffekter ved brug af farvet kontaktlinser.

De fleste producenter af kontaktlinser, laver linser der passer til de fleste. Men i enkelte tilfælde kan man komme ud for sideeffekter når man bruger farvet kontaktlinser. Det kan være i forbindelse med at du blinker, hvor med det farvet område på linsen, lægger sig ned over din pupil, og kortvarigt ændre farverne i verden.

Også størrelsen på din pupil, ændre sig i takt med det det lys den bliver udsat for. Et eksempel er om natten, hvor din pupil vil være større, grundet svagere lys. Her vil din pupil være udviddet og være større end det klare område i kontaktlinsen. I tilfælde som disse kan det have en påvirkning af dit syn i mere eller mindre grad.

Hvis du oplever sideeffekter når du bruger dine kontaktlinser, bør du tage dem ud, og evt. opsøge en optikker, for at få råd.

Farvet kontaktlinser indebære samme risiko som almindelige kontaktlinser. Folk der bruger kontaktlinser vil helt sikkert kunne bekræfte dette.

Nogle af de sideeffekter som du vil kunne opleve når du begynder at gå med farvet kontaktlinser er en let irritation når du sætter linserne på; denne bør forsvinder i takt med at du vænner dig til at gå med dem, og øjnene bliver vant til dem.

Nedenfor er nogle eksempler på nogle af de værste effekter bare så du ved hvad vi taler om. Disse skyldes overordnet set, at du ikke er omhyggelig nok med at passe dine linser og øjne. Ikke at du bruger mudder som øjenskygge og sætter linserne i med en tang.

Øjen infektion: Bakterier kan gro, imellem den hornhinden og linsen, og kan give dig en infektion, så som Konjunktivitis (Øjenbetændelse)
Sår på hornhinden: Dette er åbne sår på hornhinden (det ydre lag på øjet).
Rifter på hornhinden: Dette er en risiko, især hvis linsen ikke passer; et almindeligt problem når man bruger farvet linser. Hvis du får en rift på hornhinden, er det bedst at tage linserne ud igen. Beskyt herefter øjet evt. med en klap eller solbriller, for et par dage, og hold øjet rent og fugtigt. Øjendråber kan være en løsning.

Hornhinden healer hurtigt hvis der er tale om små rifter, men hvis riften er dybere, kan healingen tage længere tid – og resultere i smerte, sløret syn, tåre, rødme og meget følsomt over for lys. Disse symptomer kræver at en læge/øjenlæge kikker på skaden. Ar på hornhinden kan medføre skader på dit syn resten af livet. I de værste tilfælde kan en transplantation af hornhinden komme på tale.

 

Hvad kan øge risikoen for at få en øjeninfektion?

Sklera linser – linser som dækker hele øjet (eks. Willow i Buffy the vampire slayer) bør ikke bruges mere end 3 timer, da de ellers vil kunne give synsforstyrrelser. De er svære at sætte i og bevæger sig ikke med øjet.

Døgnbrug af linser – Med mindre kontaktlinserne er bygget til at bære hele døgnet, skal man undlade at lade dem sidde i. Hvis man gør det, forøger det muligheden for øjeninfektioner. Så husk at tage dem ud.

Ting som er gode at være opmærksom på.

  • Sikre dig at line linser har en CE godkendelse ( Dette produkt møder de europæiske podukt sikkerheds regler) eller FDA (Food and Drug Administration).
  • Kontaktlinser har en udløbsdato; Billige linser holder som regel kun 30 dage.
  • Brug dem ikke hele døgnet, og undlad at sove med dem på.
  • Vask dine hænder med sæbe inden du håndterer dine kontaktlinser, eller rører ved dine øjne.
  • Del ikke dine linser med andre personer.
  • Lad være med at tage linserne på og af flere gange om dagen.
  • Følg instruktionerne grundigt om hvordan du sætter dem i, og ikke mindst hvordan du renser dem.

Tegn på at du skal søge læge:

  • Smerte
  • Sløret syn
  • Rødme i mere end to dage
  • Dine øjne føles irriteret og som om der er sand i dem
  • Hævede øjne
  • Ekstra følsomme over for lys

1 kommentar:

  1. Glasögon går bort även för mig. Har provat med de flaskbottnar jag hade som liten och det ser hemskt ut!! Tacka vet jag mina linser som jag köper här: http://www.billigalinser.nu !! /eva

    SvarSlet