Er du ikke for gammel til at være Goth?
Hvem har ikke løbet ind i ovenstående kommentar fra enten familie, venner eller endda fremmede personer som man aldrig har mødt før.
Er du ikke for gammel til at gå klædt sådan, eller Du er for gammel til at lytte til den slags musik. Osv. Og ikke overraskende er jeg også overbevist om langt størstedelen af min omgangskreds, er af den opfattelse når de bliver konfronteret med det faktum at jeg til trods for min alder, stadig betragter mig som værende Goth. Jeg ved ikke om det er fordi de har en opfattelse af at Goth er noget man vokser sig fra, og ikke som jeg ser det, noget man udvikler sig til at være. Men en ting er jeg overbevist om, og det er at der ikke som nogen tror at der findes en ”udløbsdato” på hvornår man ikke længere kan være Goth.
Og selv om man siger at blod er tykkere end vand, må jeg nok konstatere at det til tider medfører visse komplikationer, fordi vi langt hen af vejen nok mere har en tendens til at dømme folk ud fra deres udseende, frem for hvem de er som personer.
Først og fremmest tror jeg at det hænger sammen med at vores samfund, langt hen af vejen er styret i en retning af at vi alle skal være mainstream, i alt hvad vi gør. Uanset hvor vi kikker rundt, bliver vi konstant påvirket af billeder og facts, der skal få os alle til at handle eller se ud på bestemte måder, eller købe bestemte produkter, fordi det er det eneste rigtige at gøre. Ganske stille bliver vi fanget ind i et spind fra producenternes side, hvis eneste formål er at ensrette samfundet på en måde, der skaber en falsk opfattelse af at vi bliver nødt til at købe det samme som vores nabo, for at føle os accepteret i samfundet, og være en af en samhørighed. Når man så løber ind i en person der ser anderledes ud, eller tænker anderledes, bliver man usikker og bange.
Desværre har denne mainstream effekt også den konsekvens at nogle mennesker reagere irrationelt når de bliver bange eller usikre, hvilket jeg er stødt på i mange sammenhænge.
Langt de fleste jeg møder i min hverdag, nøjes enten med at stirre eller tænke noget for dem selv, men jeg støder også på folk som kommer med anerkendende kommentarer til måde jeg klæder mig på. Men det sker også at nogen føler trang til på en nedgørende måde at kommentere måden jeg går klædt på. Og det jeg oftest har bemærket er at disse kommentarer meget sjældent er direkte henvendt direkte til mig som person, men er fremført ud i det åbne rum, måske med et spinkelt håb om at andre vil istemme denne persons mishag, og ikke mindst usikkerhed, og dermed være med til at bekræfte dennes opfattelse af at ”vi er mange der mener…”.
Måden jeg har valgt at håndtere disse situationer på er ved at være overbærende, eller direkte ignorere personen, dels fordi jeg ikke mener at det er værd at bruge tid eller kræfter på at gå i en verbal konfrontation med sådanne personer. Men jeg har det faktisk også langt bedre med følelsen af ikke at være den person der er nødt til at være fordomsfuld, og nedgørende i min fremtoning, for at få opmærksomhed.
Åragen til at nogle mennesker reagere på denne måde skyldes måske også den måde hele kulturen bag Goth er blevet fremstillet på i medierne. Goth bliver ofte sammenkædet med ”disse unge mennesker” som i medierne bliver fremstillet som depressive udstøtte, der tilbeder mørke magter, og enten er destruktive over for sig selv, eller deres omgivelser. Og selv om man også kan finde disse inden for Goth scenen, er de ikke det stereotypiske billede af Goth. Det man skal huske på er at der inden for Goth scenen findes en lang række undergrupper, og at man ikke kan udpege nogen som værende mere Goth end andre.
Vi betragter tit en person som går i sort tøj, og bruger sort Make-up som Goth. Folk der er piercet og har farvet hår er Goth. Men faktisk er det op til den enkelte at vælge om de betragter dem selv som værende Goth eller ej. Ingen har håne retten til at putten en etiket på andre, og fortælle dem hvad de er, eller hvem de er. Faktisk er sandheden mere at Goth langt hen af vejen er blevet udstødt af mainstream samfundet. Dette har så medført at mange forskellige grupperinger er blevet blandet sammen, hvilket har været medvirkende til at det er svært at definere hvad en Goth i virkeligheden er. Ældre Goth’s, personer i slutningen af tyverne og op efter, er faktisk lidt irriteret over hvordan Goth scenen har ændret sig i de senere år. Som nogen siger: ”The scene today has come down to this. Conformity to non-conformity”. Hvilket betyder at du skal gå i bestemte klubber, lytter til bestemte bands, eller går med de rigtige ting, for at være Goth. Intet kan være mere forkert.
For mig er det at være Goth langt mere end at klæde mig excentrisk, eller flamboyant og feste til den lyse morgen, selv om det til tider er sjovt. Det at betragte mig selv som værende Goth, har lige så meget at gøre med hvem jeg er som person, og det at jeg kan føle mig som en hel person. Selvfølgelig er der ting, man skal være opmærksom på, ikke holder når man bliver ældre. Måden man klæder sig på, og måden man opfører sig på. Men der er også mange fordele ved at blive ældre, og stadig være Goth. Man er som regel mere bevidst omkring de ting der sker omkring en, og man lærer også at kende forskel på det at være cool, og wannabe.
Med alderen får man selvfølgelig også andre prioriter i livet og du bliver måske lidt mere sat. Du får måske familie, du bruger måske mere tid på arbejdet, og du er ikke længere i stand til at feste hele natten. Men dette gør dig ikke mindre goth. Tvært imod kan det være medvirkende til at du får muligheden for at bruge mere tid, energi og ikke mindst penge på din ”hobby”. Faktisk er hovedparten af de personer der er goth, i slutningen af tyverne eller trediverne, og har gode stillinger i samfundet, hvilket giver dem et overskud til at købe rigtigt ekstravagante goth ting og tøj.
Her til slut har jeg kun en ting tilbage at sige, og det er: Hvis du ikke var Goth i gymnasiet, så er det stadig ikke for sent at begynde at undersøge den gotiske Sub kultur. For selv om du nu er voksen, med en forventning om at du er etableret i dit liv, så har du stadig muligheden for at bruge både tid og energi til at undersøge en helt anden måde at leve livet på.
