Two bands you got to listen to, if you are into Steampunk.

Just met a new friend, coming from Australia, introducing me for a couple of new bands, who is being played a lot in the Steampunk communities around in the world, and in US in particular.

The first band is OURS from New York. The style of music they play are Alternative/Rock/Indie.

The band started in 1982, and has since then built strong following playing shows in New York City.

If you like to listen to them just click on this link:  [Ours]

The other band I was introduced to is ABNEY PARK. This is music of a Vintage Post Apocalypse, and a mix of Other/ Industrial/ Electronica music, spiced up with a great stage setting. 

You can find a link to their homepage by clicking here  [Abney Park]

If you got some bands you would like me to put up here, just send the band names to me, and I will try to expose them from time to time.

Det første blog indlæg

Lad mig starte med en tilståelse - Jeg påstår ikke at jeg altid har været goth, Faktisk tror jeg ikke der er nogen der kan påstå dette, og dem som så gør det alligevel, forsøger måske en smule for ivrigt, at fastslå deres gotiske tilhørsforhold.

Men da jeg første gang opdagede eksistensen af den gotiske subkultur, begyndte en lang række af ting at falde på plads. Ikke at denne kultur var gået helt ubemærket hen for mig. Jeg havde i lang tid gået med en hemmelig beundring af hele pakken, men vidste ikke lige helt hvordan jeg skulle gribe det an, indtil jeg følte at - nu føltes alting rigtigt og tiden var kommet til at træde frem i lyset.

Ret hurtigt gik det op for mig, at måden man foretrække at klæde sig på inden for denne kultur, ikke altid faldt i omgivelsernes smag, og at sortklædte freaks ikke nødvendigvis betyder at man er udadvent og velklædt. At være vittig, sarkastisk og med en smule kynisk, er altid noget jeg elskede at fleurte med, mens det onde sind, så som vrede, og dårlig opførelse, ikke lige faldt i min smag.

Siden min første entre ind på den gotisk scene, har jeg brugt en ikke ubetydelig mængde tid på at observere og lære min valgte subkulture at kende, dette at være goth, og det at være høflig er meget mere underdanig end dem som bare at gå rundt i en sort T-shirt, med en "nedsættende" tekst, på brystet.

Det er også her at denne blog, sammen med omkring en zillion andres blogs næsten magen til denne, opstod som en idé i mit ydmyge hovede. Den er endnu et bud på at afdække nogle af de mere almindelige misforståelser som kontant eksistere bland den mere "mainstream" del af befolkningen. I denne blog vil jeg forsøge at reflektere over etik, mode, og nogle af de hverdags ting der i min hverdag kan føre til konfrontationer, jeg møder som Goth, i et forsøg på at vise at du ikke er alene derude.

Du er velkommen til at smide et par kommentare, eller meninger på min blog, da jeg håber nogle af dem måske vil kunne fungere som guider til newbie Gother så vel som ældre.

 

The Asylum med Emilie Autumn

Nogen gange kommer du bare dertil at du har lyttet for meget til alt den main stream musik, som du bliver bombederet med i din hverdag, og du begynder at søge alternative kanaler, for at lytte til noget andet. Det sker tit med mig.

Dette blogindlæg handler om en kvinder der ikke kun er en fantastisk sanger, men også skriver sin egen musik, blev smidt ud af musikskolen som ung, fordi hun var for selvstændig, ser en smule anderledes ud, og ikke mindst spiller en anden slags musik.

Det er mere end 3 år siden, Emilie Autumn udgav hendes sidste studio album "Ophelia", der nu bliver fulgt op af hendes nye album "The Asylum for Wayward Victorian Girls" som landede i pladebutikkerne i December 2009, efterfulgt af en lang verdens tourne, som inkluderede det nu lukkede Pumpehuset i København.

Emilie Autumn har blandt andet hjulpet med sang og fantastisk violinspil på Coutney Love's album "American's Sweetheart" og på OTEP's seneste udgivelse, "Smash The Control Machine" men nu er det hendes eget arbejde der tæller.

Billedet der akkompanere dette blog indlæg, er fra hendes koncert i Pumpehuset 2009.